Julemærker

JULEMÆRKER TIL DSUK

I 2016 malede jeg julefrimærker til Dansk Sømands og Udlandskirker. Frimærkerne blev solgt i 50 danske kirker verden over.

At male DSUKs julemærke i 2016, lå i virkeligheden lige på vingen eller til højrebenet alt efter hvilken terminologi, man nu er tilhænger af.


Jeg har i mange år arbejdet med både det religiøse og det mere farverige islæt i mine malerier og billeder, så disse 6 forskellige motiver nærmest sprang ud af penslen, og jeg fandt stor fornøjelse i opgaven.


Jeg har tidligrere arbejdet med et altertavle projekt for børn til Sct Pauls kirke i Korsør, hvor englen og dens budbringer ligeledes var omdrejningspunktet i motivvalget.


De farverige engle repræsenterer os alle fra verdens fjerne egne og til helt tæt på med danske julekugler og grankviste. Malerierne er en herlig blanding af collage, akvarel og akryl, lidt tusch og masser af kærlighed.


Jeg er billedkunstner af Guds nåde og begavet med en kreativitet der øjensynligt er grænseløs.


Jeg arbejder med akryl, akvarel, keramik og tekstil samt serigrafiske tryk.


Jeg håber at mit bud på julens engle vil bringe lige så stor glæde, derude i den vide verden, som de bragte mig, som kunstneren bag.