Vejskilte

VEJSKILTE


Idéen til vejskiltene opstod for 15 år siden af nød i vores sommerhuskvarter, da vi alle havde fået små børn, der rendte rundt på vejene med cykler, elløbehjul og badedyr. På et tidspunkt åbnede kommunen den  gamle blinde vej op i begge ender, og biler begyndte at køre igennem. En trehjulet cykel i vejkanten var ikke nok til at sænke farten på de mange bilister, ej heller det gamle skilt med en løbende pige med ballon.


Første vejskilt - efter mange bekymrede samtaler over hækken, malede jeg to lange malerier i skrappe farver med store øjne og en ny tekst. Næsten øjeblikkeligt kunne vi konstatere, at farten blev sænket, hvor skiltene blev hængt op. Bilisterne kørte endda meget langsomt forbi, måske af nysgerrighed på maleriet eller måske af en fornyet opmærksomhed på muligheden for at møde en flok legende børn.


Skilte i høj kvalitet - i 2020 indgik jeg et samarbejde med et skiltefirma, der producerer en høj kvalitet af aluminiumsskilte til såvel offentlige som private kunder. 


Påvirk trafikanterne - her præsenterer jeg en række designs af skilte, der har til formål at påvirke trafikanters adfærd i bestemte områder. Alle skilte starter deres liv som et maleri i mit værksted, og kunder kan selv være med inde over designs, tekster og farveholdninger som neon, refleks eller naturfarver.


Mulighederne er uendelige - måske har du brug for et skilt uden for dit hus, måske har din boligforening brug for mange. Skiltene produceres i aluminium, men kan også laves i skumplast til ophæng på hegn eller lygtepæl. Priserne er ligesom skiltene afhængig af størrelse, mængde og materiale.


Størrelser og priser - skiltene leveres i 2 størrelser: 30x90 cm til 1.100 kr. og 50x100 cm til 1.400 kr. Priserne er incl. moms og fragt lægges oven i prisen. OBS - der følger ikke beslag med.


Du er velkommen til at kontakte mig for uforpligtende tilbud på kitkursus@gmail.com eller tlf. 2986 8183.